Udryddelsen - Auschwitz

Udryddelsen

"Den endelige løsning på det jødiske problem"

Efter udbruddet af 2. Verdenskrig tog Nazitysklands antisemitiske politik i januar 1942 en ny, rædselsfuld drejning med lanceringen af den såkaldte “endelige løsning på det jødiske problem”, som skulle give lejrene et nyt og endnu mere skræmmende formål.

Med nogle få ord dekreterede de naziledere, som var forsamlet til Wannsee-konferencen, uden videre udryddelsen af alle jødiske mænd, kvinder og børn, som stadig var i live i den besatte del af Europa.

Denne frygtelige kulmination på nazismen involverede udslettelsen af det hebraiske folk, den tyske nations største “fjende”, fra jordens overflade og fjernelsen af ethvert spor af deres bidrag til menneskehedens historie.

Det lykkedes dem næsten at opnå deres mål.

Tysk gasmaske fra 1. Verdenskrig (1917–18) I 1. Verdenskrig blev mand-til-mand-kamp erstattet af en upersonlig og vilkårlig nedslagtning; gasangreb var en del af denne udvikling. © Samling tilhørende Musealia

I begyndelsen af Holocaust var de mest almindeligt anvendte metoder til henrettelse af næsten 800.000 jøder og polske krigsfanger massenedskydninger og gasvogne, men de blev hurtigt erstattet af en billigere, mere anonym og mere effektiv procedure – dødslejrene og gaskamrene i det besatte Polen.

Udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau var uden tvivl det vigtigste redskab til at nå deres mål, både på grund af dens størrelse og dens strategiske placering som knudepunkt for det tredje riges vigtigste jernbaneruter.

Det var til denne ‘dødsfabrik’, drevet med jernhånd af kommandanten Rudolf Höß, at det største antal jøder og frem for alt også romaer blev sendt for at dø i gaskamrene under løftet om et dejligt varmt brusebad.

víctimas auschwitz

Til venstre: gruppe af børn og kvinder, der venter i skoven ved siden af krematoriet uvidende om, at de snart vil blive sendt til gaskamrene. © Yad Vashem. Til højre: børnetøj og genstande medbragt til Auschwitz af de deporterede (1940’erne) Samling tilhørende Auschwitz-Birkenau Statsmuseum © Musealia

Koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau havde fire krematorier, hvor SS tvang deres egne fanger – dem der havde fået specialopgaver (“Sonderkommandos”) – til at brænde ligene af hundredtusindvis af deres kammerater for at skjule beviserne for massakren.

I lejrens mest hektiske perioder var krematorieovnenes kapacitet næsten 10.000 lig om dagen.

Mere end seks millioner jøder blev myrdet under Shoah som en del af en omfattende plan for arificering af det tyske samfund. To tredjedele af de europæiske jøder forsvandt for altid.