Tvangsarbejde - Auschwitz

Tvangsarbejde

Fangerne: billig arbejdskraft i Det Tredje Riges tjeneste

Selvom man over Auschwitz-porten kunne læse den velkendte inskription “Arbeit macht frei” (Arbejde giver frihed), var dette kun en makaber metafor brugt af nazisterne.

For det arbejde, som fangerne blev pålagt, havde en klar målsætning – udryddelsen af jøder, polakker, sovjetiske krigsfanger og andre, der blev betragtet som rigets fjender.

Pisk (1940’erne) Kapo’erne – og navnlig de tyske kapo’er – havde stor frihed til at mishandle de polske fanger: de kunne slå dem, piske dem, kvæle dem og endda dræbe dem. Samling tilhørende Auschwitz-Birkenau Statsmuseum. © Musealia

Kvindelige og mandlige fanger i Auschwitz blev tvunget til at arbejde i et vanvittigt tempo under mere end 11 timer lange arbejdsdage uden hvile eller redskaber.

De udførte en række meget forskellige opgaver, såsom lastning af tunge materialer, minedrift, produktion af kemikalier, våben og brændstof eller opførelse af infrastruktur. Andre tvangsopgaver, der var meget almindelige i lejren, var sortering af de ejendele, der blev frataget fangerne, eller kremering af lig i krematorieovnene.

Fábrica en Auschwitz

Fanger opfører Krupp-fabrikken i Auschwitz, 1921-43. Andre virksomheder, såsom IG Farben, IBM eller Siemens, nød også godt af slavearbejdet i lejren. Udlånt af National Archives and Records Administration.

“Der var bevæbnede vagter for at forhindre os i at stikke af. Vi kunne ikke tale meget sammen. Hvis vi talte, og vagterne hørte det, blev vi slået. Vi måtte kun arbejde.”

Joseph Stanley
Overlevende fra Holocaust.

Efterhånden som 2. Verdenskrig trak ud, og den tyske hær begyndte at vakle ved fronten, besluttede SS ikke desto mindre at maksimere udbyttet af disse “aktiver” for at skaffe brændstof til den tyske krigsmaskine.

Så man begyndte at “udleje” de internerede mennesker i Auschwitz som billig arbejdskraft til private virksomheder, der betalte et nominelt gebyr til den tyske stat til gengæld for deres udnyttelse.

Under de udmattende arbejdsdage, hvor fangerne konstant blev overdænget med slag og skrig, var dødsfald som følge af træthed eller arbejdsulykker almindelige.