Kost - Auschwitz

Kost

Uden mad og vand

I Auschwitz som i resten af Nazitysklands koncentrations- og udryddelseslejre var sulten kronisk og allestedsnærværende, hvilket var den primære årsag til, at den forventede levetid faldt til et par uger eller måneder.

For selv om fangerne officielt fik en varieret menu, havde det intet at gøre med virkeligheden og den mad, der blev uddelt i kantinen i Auschwitz.

Skål (1940’erne) og træske (1940–45) mærket med navnet Zośka og nummeret 30921 på undersiden. Ejeren af skeen, Stanisław Śitaj, blev indskrevet i lejren den 17. april 1942. Samling tilhørende Auschwitz-Birkenau Statsmuseum. © Musealia

Den daglige ration bestod af et krus med en bitter drik, der skulle forestille kaffe, til morgenmad, et tallerken tynd suppe lavet på rådne grøntsager eller kød ved middagstid og en humpel brød og en lille klat margarine før sengetid.

Nogle var endda endnu mere uheldige, for de sidste i uddelingskøen fik ofte slet ikke noget mad overhovedet, og SS-soldaterne straffede undertiden helt vilkårligt fangerne ved at fratage dem deres ration.

Efter nogle uger i lejren med et ekstremt lavt kalorieindtag og voldsom diarré, ulidelige mavesmerter og deraf følgende demoralisering døde mange af dem af udmattelse.

Til venstre: Køkkengryde (1940’erne) Til højre: Miniatureske tilhørende en deporteret opbevaret i Kanada (1942-1945). Samling tilhørende Auschwitz-Birkenau Statsmuseum. © Musealia