Præsentation - Auschwitz Exhibition - Union Station Kansas City (MO)

Præsentation

Til venstre: Et hjulsæt fra et fragtlokomotiv fra Deutsche Reichsbahn (de tyske statsbaner) og et tysk jernbanespor (1930’erne) Samling tilhørende Musealia / Til højre: En fin damesko tilhørende en ukendt kvinde deporteret til Auschwitz (1940’erne) Samling tilhørende Auschwitz-Birkenau Statsmuseum / Begge vist på udstillingen “Auschwitz”. © Musealia

Hvis man ønskede at forstå omfanget af de rædsler, der blev begået af Nazityskland i Auschwitz-lejren, har man indtil nu kunnet rejse til den lille polske by Oświęcim. Hertil kommer hvert år mere end 2.000.000 mennesker for at se de autentiske rester af lejren, der er blevet et universelt symbol på Holocaust, det tragiske system af koncentrations- og udryddelseslejre samt nedbrydningen af menneskelig værdighed under 2. Verdenskrig.

En vandreudstilling medproduceret af Auschwitz-Birkenau Statsmuseum er nu for første gang i historien på rejse rundt til verdens storbyer. Her præsenteres en ekstraordinær samling af mere end 700 originale genstande af uvurderlig historisk og menneskelig værdi, som er et direkte vidnesbyrd om et af menneskehedens mørkeste kapitler.

Små personlige ejendele fra nogle af ofrene, bygningselementer fra den kæmpestore lejr, dokumenter og ikke-offentliggjort audiovisuelt materiale udgør en barsk og bevægende rundvisning med et tydeligt mål – på egen hånd at opleve hvordan et sådant sted kunne opstå, og hvilke forfærdelige konsekvenser det havde. En uforglemmelig refleksion over selve den menneskelige natur og den komplekse virkelighed i Auschwitz, et univers som både ofre og bødler havde til fælles.

Langt hovedparten af genstandene, billederne og det audiovisuelle materiale på denne udstilling har aldrig før været præsenteret for et skandinavisk publikum.

Gæsterne bliver ved hjælp af en lydguide ført gennem de fire områder, udstillingen er opdelt i.

MØDET

1.- En prik på kortet.

2.- Møde.

FØR AUSCHWITZ

3.- Sameksistens.
4.- 1. Verdenskrig og dens eftervirkninger.
5.- Det tredje rige: En nation af kammerater.
6.- Udrensning af nationen.
7.- Uddrivelsen af jøderne.
8.- Invasionen, besættelsen og germaniseringen af Polen.

AUSCHWITZ

9.- En tysk koncentrationslejr i Auschwitz.
10.- Invasionen af Sovjetunionen og starten på Holocaust.
11.- Deportationer og i skjul.
12.- Rampen.
13.- Denne prik på kortet.
14.- Dødsfabrikken.
15.- Kanada.
16.- Livet i Lejren.
17.- Udholdenhed og modstand.
18.- Dødsmarchen.
19.- Befrielse.

EFTER AUSCHWITZ

20.- De overlevende.