Ankomsten - Auschwitz

Ankomsten

Bag Auschwitz' hegn, helvede på jord
trenes

Ankomst af en fangetransport fra Karpaterne ved hovedrampen i Auschwitz. © Yad Vashem.

“‘Ud, ud, ud, ud!’ Vi var chokerede, vi anede ikke, hvad der foregik, hvor vi var, vi så kun SS-folk med hunde og på afstand en række symmetriske lamper – tusindvis af lamper. Vi kom ud af togvognene, og så skulle vi stille op på række, og der var folk med stribede uniformer… jeg spurgte en af dem: ‘Hvor er vi?’ Uden at kigge på mig svarede han: ‘Auschwitz’… ‘Hvad er Auschwitz?'”

Ruth Elias
Ruth Elias, overlevende fra Auschwitz

Efter alle former for ydmygelser og marginalisering, ekspropriationer og indespærring i ghettoer under umenneskelige forhold blev fanger fra hele det besatte Europa transporteret til Auschwitz i fuldt proppede godsvogne uden vand eller mad. Efter en rejse, der nogle gange tog dage og hvor mange omkom, ankom de til lejrens aflange platform, kendt som “die Rampe” (rampen).

Til venstre:  SS-støvler (1940’erne) Samling tilhørende Auschwitz-Birkenau Statsmuseum. Til højre: Kufferter medbragt til koncentrationslejren Auschwitz af deporterede (1944) Samling tilhørende Auschwitz-Birkenau Statsmuseum © Musealia

For enden af rampen befandt der sig adskillige SS-læger, som på et par sekunder afgjorde de deporteredes skæbne og besluttede, hvem der skulle gøres til slaver og dø af udmattelse, sult og tortur, hvem der skulle fungere som “forsøgskaniner” i pseudovidenskabelige eksperimenter, og hvem der skulle dræbes omgående (statistisk set 75-80 procent af de deporterede).

Metoden var mekanisk og meget enkel: fangerne blev spurgt om deres alder, deres beskæftigelse og deres helbred (hvilket næppe kunne være godt under de omstændigheder), og afhængigt af deres svar afsagde SS-mændene deres dom. Hvis tommelfingeren blev vendt opad, var fangen egnet til arbejde, men hvis den blev vendt nedad betød det omgående henrettelse.

Børn og gamle mennesker blev automatisk anset for uegnede til tvangsarbejde og blev derfor sendt direkte til gaskamrene. Det samme gjaldt mødre med små babyer og som hovedregel alle mennesker, der blev betragtet som svagelige eller syge.

Mens denne makabre proces stod på, skulle ofrene aflevere deres få medbragte personlige ejendele til lejrens SS-soldater. Deres bagage blev dynget op på platformen for efterfølgende at blive sendt til Tyskland og solgt der.

Stadig fortumlede af den lange rejse, drevet frem med slag og råb og uden at vide noget om deres venners og slægtninges skæbne, ville de, der overlevede udvælgelsen, alligevel stå over for umenneskelige forhold, der ville føre til deres død inden for uger eller måneder.

Kanada

Fanger fra ‘Kommando Kanada’ sorterer tøj taget fra de nyankomne for at pakke det og sende det til det tyske rige. De fleste af tøjets ejere ville være døde inden for 24 timer efter deres ankomst. © Yad Vashem.

Camino crematorios

En gammel kvinde vandrer med nogle børn mod gaskamrene i Auschwitz. © Yad Vashem.